Kroppen taler, men vil jeg lytte?

Husker tydeligt den dag, jeg totalt overgav mig til yoga. Inden da havde yoga spøgt lidt

 


og jeg havde en dvd og havde også bestilt en bog, som på det givne tidspunkt var udsolgt og derfor var jeg ikke rigtig kommet i gang. For mange år siden, syntes jeg at sport skulle være noget man blev forpustet og svedig af (hmm, det kan man også af yoga, men jeg var ikke klogere).

Jeg havde mediteret en del og syntes det var fantastisk, desværre var min anden graviditet meget fysisk hård og det gjorde at jeg ikke havde ro til at meditere, selv ikke, da jeg blev sygemeldt, kunne roen indfinde sig. Heldigvis giver livet flere chancer til at finde hjem. En planlagt sygeperiode på 6 dage, hvor jeg skulle være en del alene og indkøbet af Karen Pallisgaards ”Begynderyogabogen”, blev vendepunktet. Et kort program mod stress, kastede jeg mig over, som det første og den ro, jeg ikke havde opnået i 3 år, kom til mig.

Det blev min vej ind i yoga og jeg har været kæmpe tilhænger siden. Jeg kan simpelthen ikke lade være og jeg overraskes gang på gang af, hvad min fysiske krop kan. Det har samtidig givet mig et syn på min krop, som en god ven, der skal passes på. Ikke en ven, som skal udfordres og presses, men en ven som forandre sig fra dag til dag. Jeg mærker tydeligt at den reagere på, hvordan resten af mig har det i verden. Jeg øver mig stadig i at lytte mere og tro på det jeg mærker.  

 


Related Posts

Skriv et svar